Sommerrevy: Brian Johansen gør alt for at bevare fatningen

19. maj 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er næppe tvivl om Brian Johansen fra Dybbølfirmaet BJ Lys er god til at bevare fatningen og endda skrue en pære i den, så der kan spredes lys.

“Lige nu er jeg i gang med at skrue pærer i 130 fatninger på scenografien til dette års Sommer Revy”, siger Brian Johansen til SønderborgNYT.

“Lyset på selve scenen er mest af alt pynt og det er vores scenograf, der har designet placeringen af dem”, siger han.

Når han er færdig med at skrue på scenen, så skal der sættes omkring 100 lamper op, som skal sprede lys over scenen, når revyen er i gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Godt lys gør det hele lækkert at se på og der er 50 lamper med hvidt lys og 50 med forskellige farver, som giver stemning”, siger Brian Johansen, der for 18. gang tænder lys på Leif og Johnna Maiboms Sommer Revy.

“Jeg kan godt li’, at langt de fleste af os har været med i mange år, fordi det gør alting lettere, når vi kender hinanden godt”, siger lysmanden.

Når Brian Johansen ikke er i gang på Sønderborg Sommer Revy, så sælger og udlejer han lys.

“Udlejning er mest i det sydlige Jylland, mens salg er til hele landet”, siger han og nævner, at han er med til at kaste lys over teaterforestillinger, shows, koncerter, messer og meget andet.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...