Sønderborg Cykle Klub inviterer til lokalt cykelløb og VM på storskærm

12. september 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Cykle Klub inviterer alle til VM i cykling i Innsbruck via et storskærm-arrangement søndag den 30. september, public viewing.

Samtidig køres det årlige landevejsløb, Fri BikeShop – Sønderborg-løbet, som slutter den danske sæson.

Storskærmen vil være placeret i målområdet ved Kirke Hørup Savværk og Pallefabrik.

VM i cykling køres cirka i tidsrummet 9:40 – 16:40, skriver Sønderborg Cykle Klub.

Landevejsløbet i og omkring Kirke Hørup er i tidsrummet 8:00 – 16:15.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der køres i alle aldersklasser inkl. de bedste danske cykelryttere, som konkurrerer i tidsrummet 10.55 -13.52.

Da der forventes ca. 700 deltagende ryttere, vil der nok være sparsomt med parkeringspladser og da der samtidig vil der være ensrettede veje i Kirke Hørup, tilrådes det at tage cyklen til arrangementet.

Ruten som køres på en 8,6 km rute omkring Kirke Hørup.

Ruten kan ses HER på LINKET