SønderborgNYT følger alt forarbejdet til Sønderborg Sommer Revy

26. marts 2019 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Billetsalget til årets Sønderborg Sommer Revy går forrygende og allerede nu er der solgt flere end 10.000, hvilket er mere end halvdelen af alle billetterne til årets revyshow på Sønderborg Teater.

Men hvordan bliver Sønderborg Sommer Revy til og hvordan sammensætter hele revyholdet et show, hvor alt skal klappe til premieren lørdag den 1. juni klokken 20:00?

Det kan du få svar på, hvis du følger med på SønderborgNYT de kommende måneder – helt frem til de første gæster går hen ad den røde løber til premiereforestillingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT har fået et unikt indblik bag kulisserne og gennem en rækker artikler, interviews, billedgallerier og direkte tv-udsendelser kan du komme helt tæt på skuespillere, forfatterne, prøverne, kostumerne, opbygning af scenen, musikken, lyd og lys og alt det der skal spille sammen, når en af Danmarks mest anmelderroste og største revyen sættes sammen til et fantastisk show.

Tirsdag eftermiddag klokken ca. 16:30 sender vi et direkte tv-interview med Leif Maibom for en snak om, hvordan teksterne til årets Sommer Revy bliver til og hvordan det har været, at træde ned fra scenen og ladet andre tager over.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se tv-interviewet direkte på SønderborgNYTs Facebookside, tirsdag den 26. marts 2019 klokken ca. 16:30, hvor du også kan stille spørgsmål til Leif Maibom under den direkte udsendelse.