SPAD: 2014 var et godt år – 2015 bliver endnu bedre

26. marts 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag blev årets ordinære generalforsamling i Sønderborg Pipes and Drums (SPAD) gennemført. Gennem 2014 blev en del organisatoriske ændringer gennemført – bl.a. blev indvalgt eksterne erhvervsfolk i bestyrelsen. Og på en række områder er der sket forandringer, som peger fremad i den videre udvikling. Det samlede resultat er, at bandet har konsolideret sin position i markedet og er gearet til fremtidens udfordringer, skriver SPAD i en pressemeddelelse.

Årets SPADe blev Pipe Sergeant Karsten Westermann, der i det daglige er Business Unit Director ved Linak A/S.

Årets SPADe blev Pipe Sergeant Karsten Westermann, der i det daglige er Business Unit Director ved Linak A/S.

Artiklen fortsætter under annoncen

Under generalforsamlingen blev det bl.a. oplyst, at den aktuelle ordrebeholdning for optræden i 2015 – hvilket sker både lokalt og i store dele af Jylland samt i Sydslesvig – er den største i SPAD´s historie, som går tilbage til 2003. I indeværende år skal bandet, udover ved de store sønderjyske ringrider- og byfester, bl.a. optræde ved Lysfesten i Haderslev, Hærvejsmarchen i Viborg samt ved De Danske Årsmøder i Sydslesvig. Hertil kommer mange aftaler om optræden ved både firmaarrangementer og private begivenheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gennem 2014 er gennemført intensiv uddannelse af bandets musikere. Eksempelvis blev over 3 dage gennemført en workshop med verdenskendte topinstruktører fra Skotland. Der planlægges videreførelse af tilsvarende uddannelse i 2015. Endvidere planlægges opdatering af både instrumentering og uniformering.

Oprettelsen af SPAD´s Venner, der servicerer bandet ifm. egne arrangementer og optræden, har vist sig at være en succes. Dette serviceteam er i gang med at øge antallet af medlemmer.

Artiklen fortsætter under annoncen

En lang række nye initiativer til yderligere styrkelse af SPAD´s fremtidige position er under forberedelse.

Bestyrelsenspad

På generalforsamlingen blev to af de eksterne bestyrelsesmedlemmer genvalgt frem til 2017 – Knud A. Sveistrup som formand samt Christoffer Kirkegaard, som varetager funktionen som kasserer. Endvidere blev blandt medlemmerne Karsten Westermann genvalgt til bestyrelsen, Christel Tøgesen nyvalgt til bestyrelsen og Anders Valbjørn nyvalgt som suppleant. Bestyrelsen på i alt fem personer består endvidere af endnu et eksternt medlem – næstformand Niels Munkholm, der iht. vedtægterne er valgt frem til 2016.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bandledelsen

Den hidtidige Pipe Major Campbell Kemp har besluttet at trække sig fra posten, men fortsætter uforandret som instruktør og spillende medlem. Nyvalgt som Pipe Major er Morten Jessen, der efter en tids fravær igen er en del af SPAD. Endvidere er Pipe Sergeant Karsten Westermann og Lead Drummer Martin Faurschou Jensen genvalgt til disse funktioner. De tre personer udgør den daglige bandledelse med ansvar for drift, den musiske udvikling og bandets organisering.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...