Spændende streetfoodmarked ved Café Alsion torsdag eftermiddag

15. maj 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Nanco de Haan, der er leder i Café Alsion glæder sig til torsdag, hvor der skal være Streetfoodmarked på terrassen mellem Café Alsion og Alssund. Åbningstiden er fra kl. 13 til 19.

“Vi vil gerne åbne sønderborgensernes øjne for noget af alt det, som Café Alsion har at byde på. Både til hverdag og til fest”, siger Nanco de Haan, der torsdag blandt andet er klar med vietnamesisk nudelsuppe og lokale ringridere.

“Vi laver også en indisk karryret, der er økonologisk og vegetarisk”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

De forskellige retter koster 25 kroner stykket – så her kan langt de fleste være med.

“Også børnefamilierne”, siger café-lederen.

Til at skylle efter med er der økologisk fadøl.

“Og vi har selvfølgelig også kaffe og rabarbertærte”, siger Nanco de Haan til SønderborgNYT.

Ikke alene

Det er ikke alene Café Alsion, der stiller borde med læøkre sager op ved vandkanten.

“Nogle af vores leverandører kigger herned og de byder på gode oksebøffer, friske rabarber, asparges og nye kartofler, der kan købes med hjem”, siger Nanco de Haan, som håber, at rigtigt mange kommer til Alsion og nyder nogle timer mellem bordene ved Alssund.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...