Spændingsforfatter Ane Riel besøger biblioteket

5. marts 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På biblioteket i Sønderborg kan du tirsdag klokken 19 møde forfatter Ane Riel, hvis fortællinger gerne beskæftiger sig med skæve eksistenser og grumme skæbner. Det gør sig ikke mindst gældende for hendes seneste roman “Bæst”.

“Bæst” er Ane Riels tredje roman. Det er en stor og gådefuld fortælling og samtidig en lille varm historie om et usædvanligt venskab. To umage mænd er uløseligt forbundne, men kun den ene kender baggrunden. Romanen kredser om temaer som skyld og uskyld, længsler, venskab og svigt i en tid og et land, der aldrig klart defineres. Hør Ane Riel fortælle om arbejdet med romanen, der på én gang er tragisk, spændende, varm og humoristisk, og om hvor hun har hentet inspiration fra til historien og de temaer, den behandler, skriver biblioteket.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forfatteren siger selv, at hun godt kan li’ at bevæge sig i det uforudsigelige felt mellem det normale og det groteske, mellem humor og dyb alvor, mellem idyl og gru. Og hun kan lide at forestille sig, hvordan der ser ud inde i mennesker, som hun – og de fleste læsere, må man formode – ikke umiddelbart har det fjerneste tilfælles med. Og så alligevel.

Ane Riel beskæftiger sig med det splittede sind og tager gerne handlingen ud i det sygelige, mørke og ligefrem groteske. Alligevel bliver fortællingen aldrig entydigt dyster, idet karaktererne og deres handlinger skildres med en grad af forståelse og varme. Ofte også humor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ane Riel har udgivet tre romaner for voksne og har tidligere udgivet en række bøger for børn. Hun har modtaget flere priser blandt dem den prestigefyldte Glasnøglen, da “Harpiks” i 2016 blev kåret som Nordens bedste spændingsroman.

Det koster 80 kroner at deltage.

Billetten køber du HER på LINKET

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...