Spil med i Sønderborg Golfklub resten af året for 500 kroner

15. marts 2016 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Golfklub gør nu op med myten om, at det er kostbart at gå i gang med at spille golf.

Klubben introducerer et prøvemedlemsskab, hvor det er muligt at få den nødvendige træning og dermed komme til at spille på klubbens anlæg i Gunstrup ved Augustenborg for blot 500 kr. i resten af 2016.golf

Artiklen fortsætter under annoncen

Når man har fået den fornødne træning, og er i stand til at spille Par 3 banen med et rimeligt resultat og samtidig har bestået et regelkursus, kan man slippes løs på klubbens 18 huls bane. Klubben tilbyder samtidig prøvemedlemmer at leje det nødvendige udstyr – jern og køller.

Bliver prøvemedlemmet grebet af sporten og vil prøve andre baner, er det muligt at melde sig ind i klubben og få det DGU kort, der gør, at man kan spille på resten af landets over 150 baner.

“Vi har tyvstjålet konceptet fra Vejle, hvor de fik 150 nye medlemmer. Kan vi få blot 50 nye golfspillere, er vi godt tilfredse. Vi håber at både børn, unge og ældre vil benytte lejligheden til at stifte bekendtskab med en populær idrætsgren, som kan dyrkes hele året. Vejret er aldrig for dårligt til golf, når blot påklædningen er i orden. Golf er en sund og meget social sport, hvor et handicapsystem gør det muligt for den øvede og begynderen at dyste på lige vilkår”, siger formanden for Sønderborg Golfklub, Sven-Erik Vad i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Golfklub hed indtil 2015 Alssund Golfklub og har 800 aktive medlemmer.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...