Sponsoraftale med OK skal hjælpe Broagerspejderne med at fylde pengekassen

Pressefoto
Pressefoto
13. februar 2023 Broager Skrevet af: Redaktion

Broagerspejderne har indgået en ny sponsoraftale med energiselskabet OK, der skal hjælpe med at tanke foreningskassen op. Det glæder særligt Dan Grau, som er kasserer i Broagerspejderne, fordi støtten fra OK-kunderne skal hjælpe med at realisere et stort ønske.

”Vi har indgået den her aftale med OK, fordi vi ønsker at spare nogle penge sammen til at kunne tage vores børn og unge mennesker med på nogle ekstraordinære ture. Det kunne for eksempel være en tur til udlandet”, siger Dan Grau i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vil man støtte Broagerspejderne og deres ønske om at komme på flere ture, kan det godt betale sig at tanke hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der ønsker at støtte foreningen gennem sponsoraftalen.

OK og Brugsen udbetaler pengene

Det er OKs kunder, der, ved at tanke på deres OK-kort eller via OKs app, sparer pengene op til Broagerspejderne . Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt 15 øre kan altså gå spejdernes vej, hver gang der bliver tanket en enkelt liter.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...