Sponsorerne redder cykelfærgens økonomi

1. september 2019 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Cykelfærgens frivillige har meldt sig klar til at give en hånd med næste år.

Det samme håber manden bag cykelfærgen Danmark-Tyskland, Gerhard Jacobsen, Brunsnæs, at også sponsorerne vil gøre.

“Takket være den opbakning, sponsorerne har givet os i år, har vi haft så mange penge, at vi i juli kunne melde ud, at driften i år ikke belaster økonomien i Brunsnæ, Iller Bandholm Landsbylaug. Det endelige regnskab for cykelfærgen viser et minus på 50.000 kr., og dermed er status, at vi har 100.000 kr. i kassen før opstarten til næste år.Jeg er meget tilfreds med den måde, første sæson er forløbet, også økonomisk”, siger Gerhard Jacobsen efter en sammenkomst med de frivillige, som fik en stor tak for hjælpen i år.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har tilsagn fra 25 frivillige i 2020, og alle som melder sig til mindst fire vagter udstyres med et sundhedsbevis, så de ikke skal sejle med som passager men som besætningsmedlem. På den måde kan vi næste år tage 1 passager mere med. Det vil øge billetindtægten”, siger han i en pressemeddelelse.

“De to første uger i år havde vi ledige billetter. De sidste to uger var der kø, og mange fik desværre ikke oplevelsen. Hvis vi kan indlede næste års sæson med fuldt udsolgt, er vi godt stillet. Får vi oveni en fornyet sponsorstøtte tilmed også en aftale med andre parter om at bidrage til at udvide sæsonen fra fire til seks uger, er fremtidsudsigterne for cykelfærgen rigtig lyse”, siger Gerhard Jacobsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første afgang fra Egernsund næste år er fredag den 26. juni, altså samme dag som skolerne sender børnene på sommerferie.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...