Stadig ganske få billetter til herlig koncert med Johnny Logan

27. november 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der er ganske få billetter tilbage til torsdagens koncert i Sønderborg, hvor der er tæt på at være den allerbedste garanti for supergod underholdning, når Johnny Logan går på scenen klokken 21.

Johnny Logans internationale gennembrud ligger mange år tilbage – og det var dengang, hvor han vandt melodigrandprixet med sangen Whats Another Year – sangen er senere blevet kendt igen:

“It Was Mike Tyson… Whats Another Ear… If you can’t beat them…eat them”, sagde Johnny Logan ved sin koncert i Sønderborghus i december sidste år og sang hittet endnu en gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Johnny Logan havde noteret sig, at han havde en tilpas lang t-shirt på.

“Det er dejligt, fordi man godt kan komme i tanke om, at lynlåsen måske ikke er lynet – og det du’er altså ikke at stå og synge en romantisk sang, mens man prøver at mærke efter”.

Han sang også flere irske sange – og en del julesange. Et enkelt vers af Glade Jul klarede Johnny Logan på et glimrende dansk.

Johnny Logan kan godt li’ det danske ord ‘julemand’ – der er langt bedre end det finske ord for julemand.

Artiklen fortsætter under annoncen

“På finsk er det ‘joulupukki’ og en med sådan et navn vil jeg aldrig nogensinde lukke ind”.

Du finder en billet på Sønderborghus’ hjemmeside.

 

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Restaurant Colosseum klar med god sønderjysk mad til turisterne

16. maj 2024 Erhverv

I køkkenet på Restaurant Colosseum ved Havnepromenaden har restauratør og køkkenchef Ali Abu Fadel Moussa, som tog sin kokkeuddannelse i København, travlt med at lave mad til gæsterne, mens han fortæller, at selvom turistsæsonen ikke rigtigt er begyndt, så er der allerede mange turister i byen. “En del af dem kommer på Colosseum, fordi lokale […]

Læs mere...