Statens IT er flyttet til Als

6. november 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

20 stillinger hos Statens It er nu flyttet fra Ballerup til Augustenborg, hvor de nye medarbejdere skal have deres arbejdsdage på slottet.

De nye medarbejdere er en blanding mellem lokale og tilflyttere.

I januar 2018 blev det annonceret, at 20 it-arbejdspladser i Ballerup skulle flyttes til Augustenborg som led i regeringens flytning af statslige arbejdspladser.

Med udgangspunkt i en jobmatch-dag på Alsion i maj, hvor der var stor interesse og fremmøde af potentielle kandidater, har Statens It efterfølgende sammensat to teams med i alt 20 arbejdspladser, skriver Erhvervsservice i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De nye medarbejdere er fra lokalområdet med et par tilflyttere fra Sønderjylland, Midtjylland og Sjælland samt en pendler fra Tyskland. Tilflytterne fra Ballerup er succesfuldt overgået til det midlertidige kontor i Sønderborg i forbindelse med både oprettelsen af de nye teams og samarbejdet med hovedkontoret i Ballerup.

”Det er gået rigtig godt med at flytte, selv om alt det praktiske med flytningen selvfølgelig har fyldt en del, fortæller Janick Vorre, som har skiftet kontoret i Ballerup ud med lokaler på hertugslottet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Direktøren for Statens It, Michael Ørnø, konkluderer, at rekrutteringsprocessen har været en succes:

”Vi har fået samlet et rigtig godt hold, som passer godt ind i resten af Statens It, og jeg er rigtig tilfreds med hele forløbet omkring flytningen. Jobmatch-dagen var en fin mulighed for at møde potentielle kandidater til Statens IT’s nye satellit i Sønderborg-området – og omvendt. Dernæst har vi haft et fint samarbejde med Sønderborg Kommune, som mødte talstærkt op og har været særdeles hjælpsomme i forhold til at promovere, planlægge og afvikle dagen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er glad for, at flytningen af arbejdspladserne hos Statens It er forløbet gnidningsfrit, og at man også har kunne trække på lokale ressourcer i Sønderborg-området”, siger borgmester Erik Lauritzen.

”Vi vil fortsat gøre en indsats for at trække virksomheder og arbejdspladser hertil samtidig med, at vi bibeholder fokus på tilflytning”.

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...