Stephan Kleinschmidt mener at enkelte politikere i Byrådet har taget rollen som opposition

27. november 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Det er Stephan Kleinschmidt og Slesvigsk Parti, som i dagene efter kommunalvalget fik skabt et byråd, hvor samtlige medlemmer er en del af flertalsgruppen – og tanken var, at alle seks partier gennem deres forskelligheder skulle finde løsninger, som gør Sønderborg til en endnu mere fantastisk kommune at bo og drive virksomhed i.

“Jeg mener nu, hvor det er ved at være et år siden, vi forhandlede konstituering, at det er godt, at alle seks partier er en del af flertalsgruppen”, siger Stephan Kleinschmidt til SønderborgNYT. Han fortæller, videre, at det trods alt ikke er gået helt, som han havde håbet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg havde forventet, at ‘borgfreden’ havde været bedre. Retorikken er blevet meget skarp og det kan undre, den er det, når vi alle sammen har stemt for et sæt spilleregler, som siger, at vi ikke skal tale dårligt om hinanden”.

Stephan Kleinschmidt fortæller, at det for ham ser ud som om, der er nogle enkelte byrådspolitikere, der har taget rollen som opposition.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg mener stadig, at det er rigtigt at have et samlet byråd og jeg mener, at alle 31 byrådsmedlemmer har et ansvar for, at der kommer en bedre tone”, siger Stephan Kleinschmidt.

Et avis-abonnement gav rav i den

Alle seks partier er enige om de store linjer i den politik, der skal føres og så eksploderede tingene igen forleden efter et møde i Økonomiudvalget.

“På mødet i Økonomiudvalget var det spørgsmålet om noget så småt som et avis-abonnement til byrådspolitikerne, som fik det til at koge over – og jeg prøvede forgæves med et kompromisforslag, men sådan blev det ikke”, siger Stephan Kleinschmidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Økonomiudvalgsmødet besluttede et flertal udenom Venstre og Nye Borgerlige, at byrødderne ikke længere skal have et betalt abonnement på netversionen af Jydske Vestkysten. Mandag Morgen og Danske Kommuner. Der ligger trykte versioner af blandt andet Flensborg Avis, JyllandsPosten og Jydske Vestkysten frit tilgængelige i et lokale på Rådhuset.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...