Stig og Venner giver koncert på Nordborg Slot

15. juni 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

”Hvorfor går Louise til bal?” spurgte Flemming ”Bamse” Jørgensen og sang sig i sin tid langt ind i den danske folkesjæl.

Stig Rossen og de oprindelige musikere fra Bamses Venner har sat sig for, at alle disse vidunderlige sange ikke skal gå i glemmebogen, skriver Olferts Venner til SønderborgNYT.

De turnerer lige nu land og rige rundt for at hylde Bamse og hans livsværk, og lørdag den 21. september lægger de vejen forbi Nordborg Slot.

Det er foreningen Olferts Venner, der står bag arrangementet på Nordborg Slot, og formand Hans Skov Pedersen glæder sig til en festlig aften med god musik:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er utroligt glade for at kunne åbne dørene til en koncert med Stig & Vennerne! Bamses udødelige hits appellerer til et bredt publikum, så vi håber, at rigtig mange deler vores glæde for de smukke sange og melodier, og derfor har lyst til at opleve Stig & Vennernes hyldest til en af de helt store”.

Til at skabe de festlige rammer, vil DJ Mitu underholde med masser af god musik både før og efter Stig & Venner indtager scenen kl. 20 – dørene åbner kl. 19:30.

Billetterne til koncerten koster 300 kroner og kan købes her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker at spise i forbindelse med koncerten, åbner dørene kl. 18:15 og prisen for koncert og menu er 400 kroner og menuen er buffet fra Slagter Nielsen.

Billetsalget til de koncerter, som Olferts Venner sætter i scene, plejer at gå ret stærkt, så det er en god idé, man køber i en fart.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...