Stille genåbning i Kinorama i Borgen

28. maj 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I dag, torsdag, er det igen muligt at gå i Kinorama og se film og biografejer Per Matthiesen har sikret, der er afstand mellem biografgængerne, så alle kan føle sig Corona-trygge.

“Den første forestilling var klokken 15, men der kom slet ikke nogen og her klokken 16:30 er der ni personer, som har købt billet til i aften”, siger Per Matthiesen til SønderborgNYT.

Han fortæller, at de norske biografer åbnede i sidste uge.

“Og de skulle frem til weekenden, inden gæsterne kom, så det er nok det samme her”, siger biografejeren og tilføjer, der er rigtigt mange, der har savnet gode filmoplevelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og heldigvis har vi fire premierefilm i næste uge”, siger han.