Stjerne for en dag – er temaet på åbningsdagen i Universe

5. april 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

’Stjerne for en dag’ er temaet for åbningsdagen og gæsterne kan møde stjerner og producent fra filmen ”I Krig og Kærlighed” når de træder ind i parken. Vinderne af parkens store åbningskonkurrence vil på dagen ankomme i limousine og vil få overrakt en guld Robert og sæsonkort til Universe Science park

“Vi er rigtig stolte og glade for at filmen ’I Krig & Kærlighed’ kan få et liv udover det store lærred og at vi i samarbejde med Universe Science Park kan være med til at begejstre børn og unge for filmskabelsen. Universe har valgt at give deres store åbningsdag et filmtema og vi glæder os til at være med til at fejre åbningen og den spritnye udstilling ’Film Studio’ som har ’I Krig & Kærlighed’ og de autentiske filmkulisser, som omdrejningspunkt”, siger filmproducent Ronnie Fridthjof i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vinderne af åbningskonkurrencen bliver den 13. april hentet i limousine ved Sønderborg Slot og kørt til Universe som ægte stjerner. Når de ankommer, får de overrakt hver en guld Robert og sæsonkort af Ronnie Fridthjof fra Fridthof Film, der herefter vil åbne det nye Film Studio.

På åbningsdagen har gæsterne mulighed for at møde Ronnie Fridthof, instruktør Kasper Torsting og stjernerne Sebastian Jessen og drengen ”Karl” fra filmen fra kl. 10.30 til 11.30.

Åbningsdagskonkurrence

Artiklen fortsætter under annoncen

På dagen vil der til de fremmødte være en special åbningsdagskonkurrence i parken, hvor deltagerne skal svare på spørgsmål omkring denne sæsons nyheder. Som er et Film Studio, en Phenomena pavillon, et helt nyt Bubble Lab og et gennemrenoveret VR-område med to nye VR Coastere.

Pavillonerne i det centrale område er hen over vinteren blevet tømt og de har nu alle tre fået et helt nyt liv. Film Studio som er et stort område, hvor gæsterne kan lege og teste deres evner som skuespiller og instruktør. Phenomena er stedet, hvor man kan udforske sig til viden om 4 utrolige fænomener: Vortex, Magnetisme, Symmetri og Illusioner. Den sidste er Bubble Lab som er sæbebobler i nye omgivelser med andre vanvittige nye skumudfordringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har arbejdet hårdt hele vinteren på at gøre årets nyheder klar til vores gæster. Det er med stor glæde, at vi igen kan tilbyde et stort nyhedsprogram med masser af nye fascinerende og spændende oplevelser”, sige direktør Torben Kylling Petersen.

Program for åbningsdagen

Kl. 09.30 – kl. 10.00 Porten åbner

Kl. 09.45 – kl. 09.50 Limousine ankommer

Kl. 09.50 – kl. 10.00 Åbningstaler ved Torben kylling Petersen og Ronnie Fridthof

Kl. 10.00 – kl. 10.00 Åbnings bombe og parken åbner

Artiklen fortsætter under annoncen

Kl. 10.15 – kl. 10.30 Overrækkelse af Guld Robert v. Film Studio

Kl. 10.30 – kl. 11.30 Meet & Great foto og autograf med stjernerne

Kl. 14.00– kl. 16.30 Åbent hus på Havnbjerg mølle

Kl. 10.00 – kl. 17.00 Påskeworkshop

Kl. 17.00 Universe siger tak for i dag.

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...