Større vagtselskab køber brandslukningsgranater fra Lotek

29. januar 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Et af landets større vagt- og sikringsselskaber, Vasik, investerer som de første i nyt brandslukningsmateriel fra Lotek i Sønderborg, der kan holde ilden i skak indtil brandvæsenet når frem.

Som på en håndgranat trækkes en sikkerhedssplit ud og granaten trilles ind mod ildens arnested, hvor den udløses. Det hæmmer ildens udvikling. Foto: Benny Jakobsen

Som på en håndgranat trækkes en sikkerhedssplit ud og granaten trilles ind mod ildens arnested, hvor den udløses. Det hæmmer ildens udvikling. Foto: Benny Jakobsen

Artiklen fortsætter under annoncen

Af og til fører renoveringen og ombygningen af den ældre og bevaringsmæssige bygningsmasse desværre til brande, der helt eller delvist ødelægger bygningerne. I bestræbelserne på at hindre en brand i at brede sig, har vagt- og sikringsselskabet Vasik, som de første herhjemme, indkøbt slukningsgranater, der kan være med til at holde en brand i skak indtil brandvæsnet når frem.

“Et af vore specialer er at fungere som brandvagter ved ombygning af kendte og bevaringsværdige ejendomme eksempelvis i det indre København. Når der indendørs svejses eller arbejdes med anden form for ”varmt værktøj og udstyr”, er vi til stede, og klar til at gribe ind, hvis der blot opstår en mindre brand”, siger sikringsleder Bo Larsen fra Vasik i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke blot selskabets brandvagter, der udstyres med slukningsgranater. De installeres også i selskabets biler. Ud af de flere tusinde alarmopkald Vasik håndterede i fjor, var det heldigvis kun under 10, der handlede om ildebrand.

Slukningsgranaten er helt ny på det danske marked.

Den er introduceret af det sønderjyske firma Lotek i Sønderborg. Selskabet er specialist i levering af sikkerheds- og brandbekæmpelsesudstyr både til lands og til vands.

 

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...