Store turismeprojekter risikerer at blive klemt af langsom ministerie-behandling

24. maj 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg og Ringkøbing-Skjern kommuner gør i et fælles brev til erhvervsminister Brian Mikkelsen samt til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg opmærksom på, at to store og ambitiøse turismeprojekter, risikerer at komme i klemme i en langsom proces med omplacering af kystnære sommerhusområder.

De to projekter er Nordals Ferieresort i Sønderborg Kommune og Søndervig Feriepark i Ringkøbing-Skjern Kommune og de er begge udpeget under forsøgsordningen for kyst- og naturturisme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Baggrunden for processen er en bred politisk aftale, der giver kystnære kommuner mulighed for at udlægge op til 6000 nye attraktive sommerhusgrunde under forudsætning af, at kommunerne sløjfer mindst 5000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen.

De kystnære kommuner skal senest oktober 2017 melde ind til ministeriet hvilke nuværende reservationer de gerne vil sløjfe – og hvilke de gerne vil lægge billet ind på. Ministeriet forventer derefter at bruge et års tid på at udarbejde et landsplandirektiv – og det er dén proces og dét år, som Sønderborg og Ringkøbing-Skjern kommuner mener, at de to turismeprojekter bliver klemt af.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er tale om to store og ambitiøse projekter, som på kort tid kan bidrage mærkbart til vækst og udvikling i det vestlige og sydlige Jylland. Planerne om Søndervig Feriepark har været undervejs i en årrække, og investorerne er klar nu. Hvis de skal vente indtil efteråret 2018, inden der er tilsagn om, at projektets ferieboliger kan få sommerhusstatus, så frygter vi, at investorerne falder fra – og at en gylden mulighed for vækst i turismen i vores område er forspildt”, siger borgmester i Ringkøbing-Skjern, Iver Enevoldsen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De to borgmestre foreslår, at processen for eksempel kan fremskyndes ved, at der umiddelbart efter den 15. oktober offentliggøres et særskilt landsplandirektiv for de to projekter.

”Vi er to kommuner, der begge står med et grydeklart projekt, som tidligere er blevet behandlet grundigt, og som allerede er godkendt i forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. Det er kun formalia, der skal på plads, for at Nordals Ferieresort og Søndervig Feriepark på kort tid kan bidrage mærkbart til Danmark som turistdestination og til målsætningerne om vækst og beskæftigelse i hele landet. Derfor opfordrer vi Erhvervsministeren og forligspartierne til at fremskynde processen for de to projekter”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...