Strikkeglade mennesker kan møde strikdesigner Lisa Renner

Pressefoto
Pressefoto
5. september 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Strikkeglade mennesker inviteres til en aften på Statsskolen – og man skal bruge indgangen ved Ringridervej – hvor alle hygger sig om den fælles passion for det skønne garn. Mød Lisa Renner, der er født og opvokset på Als, har nydt sine teenage år i Sønderborg og som nu fortæller om sit liv som: Strikdesigner, fysioterapeut, danser, mor og hustru.

Med sin baggrund i dans og fysioterapi tilstræber Lisa Renner at lave beklædning, der omfavner kroppen og hylder vores kurver og former. Det enkle udtryk med fine detaljer, der gør strikkeprocessen spændende for strikkeren, er i fokus, skriver foreningen Garn uden Grænser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lisa Renner er indehaver af firmaet Pure Knit & Purl, der hører hjemme i Kolding. Hun har udgivet syv bøger og arbejdet som freelance strikdesigner hos blandt andre Madelinetosh og Burda Nordic.

Medbring

Men vi skal ikke bare lytte. Der skal også strikkes. Tag som altid dit eget strikketøj med.

Og gerne: Kid mohair af løbelængde 420 meter/50 gram. Uldgarn af løbelængde cairka200 meter/100 gram – det er bare cirkamål. Bare det er et tykt og et tyndt garn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Strømpepinde 4 – eller hvis du bedre kan lide at strikke magic loop, så en lang rundpind 4.0.

Arrangementet, som finder sted på mandag klokken 19 er gratis for medlemmerne af Garn uden Grænser – ikke medlemmer er meget velkomne, men de skal betale 60 kroner via MobilPay ved indgangen.

27. april 2024 Kultur, Sønderborg

Lørdag den 4. maj tændes der lys i kasernens vinduer

27. april 2024 Kultur

Lørdag aften, den 4. maj, vil man igen i år kunne opleve det smukke syn og den særlige stemning, når hele 1006 stearinlys bliver tændt i vinduerne på Sønderborg Kaserne – til minde om den aften i 1945, hvor frihedsbudskabet kunne høres i BBCs radioudsendelse. En melding, der oplyste, at de tyske tropper i Holland, […]

Læs mere...