Succes: Flere fleksjob-visiterede er kommet i fleksjob

24. januar 2019 Samfund

Gennem de senere år har Jobcenter i Sønderborg arbejdet fokuseret og målrettet på at finde fleksjob til de borgere, der er godkendt til det.

Det er lykkedes så godt, at ledighedsprocenten er reduceret fra 22 procent i 2015 til 13 procent i 2018.

Tallene er opgjort  1. november.

Alene i 2018 har 465 borgere fået et fleksjob og hermed er det samlede antal fleksjob nu oppe på 1372.

Langt de fleste er ansat i private virksomheder.

180 borgere er ledige og venter fortsat på det rigtige fleksjob.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er sikker på, at fleksjobberne sætter stor pris på at kunne bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, have gode kolleger og tjene deres penge. For også at få de, der har fået tilkendt et fleksjob med få timer i gang, har Arbejdsmarkedsudvalget afsat en pose penge til puljefleksjobbere på kommunale arbejdspladser. Det er typisk fleksjob på under 10 timer, som kan gøre god gavn på et plejehjem eller i en børnehave”, siger udvalgsformand Jan Prokopek Jensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

En borger kan være berettiget til et fleksjob, hvis arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat.

Et fleksjob tager hensyn til borgerens skånebehov, som kan være fritagelse for visse typer opgaver, lavere tempo eller nedsat ugentlig arbejdstid.

Det er muligt at få et fleksjob med få ugentlige arbejdstimer.

Arbejdsgiveren betaler for det antal timer, der arbejdes, og derudover får borgeren en offentlig ydelse.

Et fleksjob bevilges for fem år ad gangen.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
5. december 2021 Sønderborg, Frivillige

Damefrokostens flytning til Skansen falder ikke i god jord hos alle

5. december 2021 Sønderborg

Bandet Top Seven og en længere række mennesker har skrevet kommentarer på SønderborgNYTs Facebookside, hvor de fortæller, at de slet ikke kan forestille sig Damefrokosten, når den flyttes til Skansen. “Hvor er det ærgerligt, at de vil lave noget om som har været en succes i så mange år. Men der bliver ingen damefrokost – […]

Læs mere...