Der var en gang, hvor Soulaima Gourani arbejdede i A. P. Møller. En dag fik hun at vide, at det hun gjorde stred mod reglerne.
“Jeg ligger ikke under for regler. Jeg skriver reglerne”, lød hendes svar, der så samtidig satte en stopper for hendes fremtid i det hus. Men det slog ikke den arabiske kvinde ud. Hele livet havde hun kæmpet mod alle odds og en fyring var jo bare en udfordring.
“Jeg kommer fra Padborg, stak af hjemmefra og blev anbragt på institution og i familiepleje. I skolen blev jeg mobbet af både lærere og elever”, siger Soulaima Gourani til omkring tæt på fem hundrede mennesker, der havde købt en billet til Sønderborg Ildsjæles arrangement: Sæt i Gang.
Husker én god lærer
“Den eneste gode oplevelse jeg har fra skolen, er en lærer på hf. Han satte grønne streger ved det gode i mine opgaver og så gennem fingre med, jeg ikke satte kommaer rigtigt”, siger hun. Læreren sagde til hende, hun ville blive en verdensstjerne. Læreren så rigtigt.
Måske var det lige de ord fra dén helt specielle lærer, der gjorde, at Soulaima Gourani gjorde alt for at blive rigtigt godt uddannet.
“Jeg satte mig for, jeg ville være en kvinde, der er blandt de mest magtfulde i Europa og jeg ville læse på de bedste universiteter i verden”, siger hun.
I dag farer hun rundt på alverdens universiteter og underviser i virksomhedsledelse og hun kommer rundt i de helt store virksomheder og gør det samme.
“Jeg læser ikke kun på de allerbedste universiteter. Jeg underviser også dér”, siger hun stolt. Hun ved, der har været lang vej fra børnehjem, Padborg, familiepleje og skidt skolegang til dér, hvor hun er i dag.
“Selv hos A. P. Møller, der ikke ville have mig, betaler de i dyre domme for at jeg kommer”, siger Solaima Gourani. På hendes liste med fremtidsdrømme stod også, hun ikke ville arbejde for under 6 millioner kroner om året.
Vrede holder hende i gang
Soulaima Gourani synes bestemt ikke, hendes opvækst var i orden. Og når udsatte ikke bliver behandlet rimeligt og især anstændigt, så bliver hun vred. Og den vrede er drivkraften, der holder hendes tempo højt.
“Don Ø spurgte en gang, hvad der var specielt ved mig. Jeg kunne ærligt sige, at jeg er drøn-irriterende og snakker meget. Det gav han mig ret i og sagde, at det skulle jeg gøre til en levevej. Det gjorde jeg så”, siger hun.
På et tidspunkt møder hun internet-iværksætter Martin Thorborg, der spørger, om hun er de seks millioner kroner værd, som hun vil tjene om året. Han får et højlydt “Ja”.
“Så gå ud og tjen dem”, sagde han. Og det gjorde dansktalende kvinde med arabisk baggrund.
“Virksomhedsbetyrelser vil jeg gerne have jeg kommer og forstyrrer – og går igen”, siger hun.
Konstant udvikling
Soulaima Gourani bruger tre måneder om året på at læse på et af universiterne ude i verden. For hende handler det om hele tiden at udvikle sig og blive dygtigere. Lære nyt. Vokse og gro.
“Jeg mener faktisk, at alle dem, der sidder i samme stilling i samme firma i mere end fire år skal trækkes i løn. De viser tydeligt, der ikke er udvikling og at de ikke tåler omstilling” siger hun. Lang anciennitet er slet ikke et plus, men en tilstand.
Kedsomhed
“Stress rammer mange og de fleste forbinder det med jobbet. Der er bare lige det, at stress for det meste skyldes ting derhjemme”, siger Soulaima Gourani. Hun afslører så, at forskning viser, at stress ikke er nær så farligt som kedsomhed.
Danske virksomheder
Soulaima Gourani tænker i billeder og forklarer sit syn på de danske virksomheder med et billede af en bøtte rejeost.
“Nu med flere rejer, siger de i reklamen. Og vi allesammen ved godt, der ikke er rejer i rejeost”, siger hun. Det er det samme billede med danske virksomheder: “De er helt uden kreativitet”.
“Kun en ud af 100 ledere er god og desværre er der for mange, der ødelægger mennesker”, siger hun.
Hende styrke er, hun ikke taler for døve ører. Kæmpekoncerner i verden inviterer den arabiske kvinde, der havde sin barndom i Sønderjylland.
Virksomhedsledere kan ikke bare ryste på hovedet af hende.
De ved uden tvivl, hun er blandt de 40 mest magtfulde kvinder i Europa.
Ministre fra mange lande spørger hende om råd.
Selv paven har hende med i en tænketank.
Socialt udsatte
Og når det handler om socialt udsatte, så håber hun, der kommer mere medmenneskelighed, som hun selv oplevede 
hist og pist i barndommen. Dels fra læreren på hf, men også fra andre, der altid havde tid til hende, når hun kom. Lod hende sove en nat hos dem, når det brændte på derhjemme.
“Det er ikke de kommunale institutioner og alle pædagogerne, der gør dét, som løfter børn ud af elendigheden og ind i fremtiden. Det er de helt små ting fra helt andre mennesker”, siger Soulaima Gourani.
For det meste er det så lidt, der skal til.
Soulaima Gourani er selv en del af flere udsatteprojekter, hvor man vægter det gode i hver enkelt af de udsatte.
At være socialt udsat er ikke noget, hun bare har læst eller hørt om.
Hun har prøvet det.
Så hun kender det.
Hun ved, hvad der tæller i den verden.
Fuck Up konto
For længe siden oprettede Soulaima Gourani en konto. Den satte hun penge ind på og de skulle være hendes livline, så hun kunne sige: Fuck Up, når hun blev udsat for alt for meget fra en af arbejdsgiverne i ungdommen. Kontoen gav hende råd til at uddanne sig skridt for skridt.
“I dag hører jeg mange kvinder beklage sig over, at deres firma ikke vil betale deres MBA til 350.000 kroner. Så beder jeg dem kigge derhjemme og se, hvad de har brugt på tasker, tøj og ting”, siger hun. De penge kunne have bragt dem langt, hvis de i stedet havde investeret dem i uddannelse.
“I stedet blev de slaver af deres ting”, siger Soulaima Gourani. Nye kjoler og Gucci-tasker var vigtigere end uddannelse og udvikling. Det tæller mere at sende de rigtige signaler.
“Så når vi siger Kvindernes Kampdag, så kan jeg fortælle, at ud over stemmeretten, så er der ikke sket en skid”.
