Sundhedschefen er klar til at hjælpe Statsskolen

15. september 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag hørte Sønderborg Kommunes sundhedschef, Michael Skriver, at en elev fra Statsskolen er smittet med Corona og at hele gymnasiet er lukket tirsdag, så smittekilden kan blive sporet.

Statsskolen er ikke kommunal, men sundhedschefen har alligevel sendt en mail til Statsskolens rektor.

“Jeg har skrevet, at Sundhedsforvaltningen er klar til at hjælpe, hvis der bliver brug for det”, siger Michael Skriver til SønderborgNYT.

Sundhedschefen og hans personale følger smitte-tallene nøje.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er klar til at agere, hvis det bliver nødvendigt”, siger Michael Skriver.

Tallene fra Statens Serum Institut, viser, der i den seneste uge er registreret to nye Corona-smittede i Sønderborg Kommune.