Svenstrup Skytteforening fejrer sine første 100 år

Skydning. Foto: Svenstrup Skytteforening
Skydning. Foto: Svenstrup Skytteforening
1. september 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På søndag kan Svenstrup Skytteforening fejre 100 års fødselsdag og det sker i skytteforeningens lokaler på Sandbjergvej 1 i Nordborg og alle medlemmer, forældre, borgere og interesserede er velkommen til en hyggelig dag med konkurrencer og lidt godt til ganen.

Kulturudvalgsformand Stephan Kleinschmidt starter dagen med en åbningstale klokken 11 og derefter sættes der gang i skydekonkurrencen – som er med flotte præmier – en sport, der nu har haft sine første 100 år i foreningen:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har set frem til denne dag meget længe, og vi er rigtig glade for, at det nu kan lykkedes ovenpå et år med nedlukning og stramme retningslinjer. Vores trofaste medlemmer er heldigvis kommet tilbage til træningen, men vi har plads til endnu flere børn, unge og voksne i vores lille forening” siger formand Jonna Hansen i en pressemeddelelse.

Deltagerne i skydekonkurrencen kan se frem til nogle flotte præmier fra lokale sponsorer, som er rigtig gode til at støtte forskellige initiativer i Svenstrup Skytteforening.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den samme opbakning har formand Jonna Hansen og resten af foreningen mødt ved renoveringsprojekter i skytteforeningens lokaler:

”Vi er simpelthen så taknemmelig for den opbakning, vi møder blandt frivillige og erhvervsfolk her i området. Vi bliver altid mødt med hjælpende hænder og økonomisk håndsrækning, når vi spørger – og det har en lille forening som os brug for, hvis vi skal overleve og have moderne lokaler til vores medlemmer”, siger Jonna Hansen.

Lige nu forestår en stor renovering og modernisering af skydebanerne, som ventes færdige i løbet af efteråret. Til det har foreningen bl.a. også fået økonomisk tilskud fra DGI Skydning.

Artiklen fortsætter under annoncen

11.00: Åbning v/kulturudvalgsformand Stephan Kleinschmidt

11.30: Skydekonkurrence starter

12.30: Lidt godt til ganen

13.00: Skydekonkurrence fortsætter

15.00: Vinderne findes

15.30: Tak for i dag

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...