Syddanske Landdistriktspriser uddeles i Svenstrup

21. januar 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Alle kan være med til festen, når Svenstrup Forsamlingshus lørdag den 31. januar kl. 14-16 lægger lokaler til By-, bolig- og landdistriktsministeriets kåring af de regionale vindere af priserne Årets ildsjæl og Årets iværksætter. Man skal bare huske at melde sig til.

Anders Brandt skal dele priser ud i Svenstrup.

Anders Brandt skal byde gæsterne velkommen i Svenstrup.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er anden gang, Ministeriet for by, bolig og landdistrikter uddeler de to priser i hver af de fem danske regioner. Og med Sønderborg Kommune som praktisk arrangør er den syddanske fest denne gang henlagt til Svenstrup Forsamlingshus. Her kan alle være med til at hylde de to vindere. Blandt deltagerne vil i øvrigt være ca. 60 lokale ildsjæle fra Sønderborg Kommune, som lørdag afslutter deres 24 timers landsbyhøjskole-ophold på Nordals.

Artiklen fortsætter under annoncen

To med vinder-chance

Blandt de nominerede til at vinde den regionale Landdistriktspris for ildsjæle er Jan Clausen fra www.6400.nu i Sønderborg Kommune. Og blandt de nominerede til at vinde den regionale Landdistriktspris 2014 for iværksættere er Louise Badino fra Danish Island Weddings på Ærø.

Kåringsfestens konferencier er direktør Leif Maibom fra Sønderborg Sommerevy og det er formand for landsbylanddistriktsudvalget i Sønderborg Kommune, Anders Brandt, der byder velkommen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kl. 14.20 udløses spændingen, når identiteten på de to prisvindere afsløres, og de hædres efter alle kunstens regler. De fem regioners vindere går videre til finalen.

Masser af hygge

Kåringsfesten slutter med sønderjysk kaffebord, som præsenteres af kulturhistoriker og mangeårig museumsinspektør Inge Adriansen, Sønderborg.

Undervejs styrer Leif Maibom løjerne, uden tvivl med et glimt i øjet, og der leveres musik af duoen Delte Vande.

“Der er rigtig mange kreative og initiativrige mennesker i de danske landdistrikter, som gør et kæmpe stykke arbejde, og det vil vi gerne hylde. Med prisen sætter vi fokus på de positive historier om landdistrikterne og på, hvordan lokalt initiativ gør en forskel for livet og udviklingen i lokalområderne”, siger minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...