Symfoniorkester-koncert og inspirerende båltale fra Jeanne Boel

24. juni 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sankt Hans aften stod  malkovinderen fra 2021, Dmitry Matvienko foran Sønderjyllands Symfoniorkester og fik alle musikerne virkeligt flot igennem Johan Svendsens Festpolonaise, Mozarts Klaverkoncert nr. 21 med solist Marianna Shirinyan og Tjajkovskijs symfoni nr. 5.

Efter koncerten var der – traditionen tro – Sankt Hans-bål ved kanten af Alssund og båltalen blev holdt af Jeanne Boel fra Sønderborg Sommer Revy Show.

“Vi er vendt tilbage til livet efter Corona – og kort efter var der uro mellem Ukraine og Rusland og flere af os tænkte, at vi forhåbentlig ikke endte med endnu en kold krig – og så kom invasionen”, sagde Jeanne Boel.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Krigen har vi mærket i denne nærmest science fiction-agtige tid, med priser, som gør, at der ikke er meget at grine af og latter er ret vigtigt”.

Og herefter fortalte revydirektør Jeanne Boel, hvorfor det er godt for os at grine.

“En god latter styrker livsglæden, den gør os mere åbne og mere sociale – og så modvirker den depression og derfor kan jeg kun anbefale Jer, at I tager en tur i Sønderborg Sommer Revy Show”.

“Og så kan I jo tænke på, at I bliver smukkere af at grine og I taber jer også. Desuden modvirker latter snorken og det giver en bedre nattesøvn for partneren, som ikke længere skal ligge og høre på den”

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter Jeanne Boels tale spillede nogle af symfoniorkestrets musikere tonerne til Midsommervisen og de mange mennesker, som var samlet ved Alsion kunne synge med.

Du kan SE BILLEDER HER.