Symfoniorkestret aflyser resten af sæsonens koncerter

11. maj 2020 Kultur

I lyset af regeringens seneste udmeldinger er det med stor beklagelse at Sønderjyllands Symfoniorkester aflyser følgende koncerter:

Beethovens Kejserkoncert den 28 maj – Aflyst og flyttet til torsdag den 26 august 2021 kl. 20.00 i Alsion, skriver symfoniorkestret til SønderborgNYT.

Alle der har billetter til den oprindeligt planlagte koncert, har adgang til denne erstatningskoncert. Alternativt kan billetten refunderes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetten kan også byttes til en fribillet til en frit valgt koncert i sæsonen 2020/21 eller man kan få udstedt et gavekort på beløbet.

Debutkoncert den 4 juni er flyttet og gennemføres uden adgang for publikum.

 Sankt Hans-koncert den 23 juni er aflyst

Billetter kan refunderes. Billetten kan også byttes til en fribillet til en frit valgt koncert i sæsonen 2020/21 eller man kan få udstedt et gavekort på beløbet.

Billetter til aflyste koncerter refunderes. Pengene tilbagebetales til kundens bankkonto, hvis kunden ønsker dette. For at refunderingen kan finde sted, skal en kopi af billetter samt nødvendige informationer for en kontooverførsel sendes i en mail til info@sdjsymfoni.dk.

Sønderjyllands Symfoniorkester er publikum dybt taknemlig for den store støtte og opbakning i sæsonen 2019/20. Vi vil i den kommende sæson naturligvis fortsat være opmærksomme på at følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forbindelse med covid-19-situationen, så publikum kan være trygge, når vi igen slår dørene op til koncertsalene i den nye sæson 2020/21.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid!

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk