Symfoniorkestret giver koncert fra vandkanten

Orkestret spiller igen fra mobilscenen

Orkestret spiller igen fra mobilscenen

17. august 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkester spiller op til en festlig eftermiddag på Sønderborg Havnepromenade i morgen, onsdag, klokken 17, hvor man fra Rytterstatuen og langs Sønder Havnegade kan man opleve musikken lyde over Alssund fra orkestrets mobilscene på Dybbølsiden.

I august 2020 spillede symfoniorkestret første gang koncert over Alssund. Det var en stor succes og i kraft af bevilliget ekstraordinær støtte fra Sønderborg Kommune, er det således blevet muligt at gentage succesen – denne gang er det med orkestrets chefdirigent Johannes Wildner i spidsen af orkestret, skriver orkesteret i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Orkestret fejrer musikken og håber, at alle besøgende på Sønderborgs havnepromenade vil nyde godt af et symfonisk brus på denne onsdag eftermiddag.