Symfoniorkestret spiller barokkens julekoncert med Filharmonisk Kor

14. december 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Barokviolinisten Bjarte Eike Sønderjyllands spiller sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester en koncert med julemusik anno 16-1700-tallet i bedste sprudlende, energiske og livsglade barokstil. Koncerten finder sted torsdag kl. 20.00 i Koncertsalen Alsion

Bjarte Eike, der er kunstnerisk leder og solist i ensemblet Barokksolisterne, leder symfoniorkester, de fire solister Anna Forsebo, Julie MeeRa Albertsen, Lise Christensen og Michael Bracegirdle samt Filharmonisk Kor gennem Vivaldis kirkelige værker ”Gloria” og ”Magnificat”. I første del af koncerten spiller Bjarte Eike selv med i Correllis Concerto Grosso ”Julekoncerten”, som også bærer titlen Fatto per la notte di natale, skriver symfoniorkestret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Programmet til julekoncerten, som i år er et alternativ til de gængse Händels ”Messias” og Bachs ”Juleoratorium”, er sammensat i samarbejde med Bjarte Eike, der i sit virke med Barokksolisterne arbejder med at flytte grænserne for barokgenren og publikums oplevelse af den. I Barokksolisterne er han manden bag de nyskabende koncertprogrammer The Early Joke, der en humørfyldt rejse gennem musikhistorien og The Image of Melancholy, som vedrører den sørgelige musik gennem renæssancen, folkemusikken og den eksperimenterende musik. Bjarte Eike og Barokksolisterne optræder for fulde huse med projektet Alehouse Sessions med musik fra 1600-tallets pubber i England.

Artiklen fortsætter under annoncen

Traditionen tro deltager Filharmonisk Kor til dette års julekoncert. Koret, der ledes af Alice Granum, består af 55-60 ambitiøse og passionerede sangere og er tilknyttet symfoniorkestret.

Samarbejdet munder hvert år ud i to-tre koncerter af større korværker særligt oratorieværker og messer.