Onsdag kort efter kl. 11 kom en gruppe syrere på besøg på produktionshøjskolen i Sønderborg og meget hurtigt måtte nogle stykker af gæsterne rulle ærmerne op og give en hånd med i køkkenet, mens resten blev vist rundt rundt.
“Vores besøg i dag er en slags optakt til et arrangement på biblioteket sidst i maj, hvor de mange nationaliteter i Sønderborg mødes. På dagen bydes der på dansk, arabisk og tysk mad og tanken er, at asylansøgerne skal hjælpe til med at lave arabisk mad”, siger Kira Christensen fra Asylcentret til SønderborgNYT.
“Vi gør meget ud af at lære asylansøgerne noget om dansk historie og kultur. Gerne på måder, så der også kommer noget socialt med. Vi skal tænke på, at det meste af tiden sidder syrerne på kasernen, hvor der lige nu bor omkring 700”, siger Kira Christensen. Heldigvis vil syrerne hellere end gerne lære mest muligt om at bo og leve i Danmark.
“Det er vigtigt, at syrerne lærer vores sprog og de griber da også enhver chance for at snakke dansk og lære mest
muligt. Og så vil de rigtigt gerne lære om, hvordan det er, vi omgås hinanden her i landet”.