Tænkepause-foredrag: Hvorfor er vi rige og lykkelige?

29. august 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

Mange undrer sig over, hvad der foregår i Danmark. Hvorfor er vi rige og lykkelige? Verdens førende samfundsforskere kigger derfor mod Danmark for at forstå, hvorfor tingene fungerer, og hvad det særligt danske er.

På biblioteket i MultiKulturhuset kan du på tirsdag komme til et Tænkepause-foredrag med professor Gert Tinggaard Svendsen om tillid, som professoren mener, er Danmarks usynlige brændstof, der giver ekstra opdrift i krisetid.

Det danske guld

Det særligt danske – det danske guld– kan her være vores enestående verdensmesterskab i tillid. Denne tillid har formentlig dybe historiske rødder og udgør en enestående kulturarv i Norden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi kan måle, at Danmark og de øvrige nordiske lande er verdensmestre i tillid. Desuden tyder meget på, at høj tillid i et land fører til bedre konkurrenceevne og endnu mere lykke. Rødderne til dette særligt danske, eller det man også kunne kalde ”det danske guld”, kan efter alt at dømme spores tilbage i historien.

Det store spørgsmål i verden lige nu er netop, hvor tilliden kommer fra. Derfor ønsker alle at forstå, hvorfor netop Danmark er en guldgrube i forhold til tillid, og hvilken betydning tilliden har for konkurrenceevne og trivsel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gert Tinggaard Svendsen er professor, ph.d., ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Hans hovedforskningsområder er tillid, social kapital, lobbyisme, klimapolitik og kollektive handlingsproblemer.

I 2016 blev Gert Tinggard Svendsen slået til ridder af Dannebrog for sin tillidsforskning.

I løbet af foredraget vil Gert Tinggaard Svendsen blandt andet komme ind på følgende:

Hvad tillid er, hvor meget tillid har vi i Danmark i forhold til andre lande, hvordan vi kan fremme en tillidskultur og tillidens betydning under Coronakrisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Tillid” er en del af den populære bogserie, Tænkepauser, som bliver udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

Alle deltagere får et eksemplar af bogen, Tillid.

Arrangementet på biblioteket i Sønderborg begynder klokken 17 på tirsdag og der skal betales 50 kroner i døren.

Det er også muligt at købe en billet på bibliotekets hjemmeside.