Tag hele familien med på Juletur i Nørreskoven

20. november 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Når julen nærmer sig, inviterer Naturvejlederne, Naturstyrelsen og Foreningen Nygård traditionen tro alle med på juletur i Nørreskoven. Sådan er det også i år, hvor julearrangementet holdes søndag den 1 december fra klokken 10 til 13.

“Når det bliver advent, skal vi pynte op med gran, mos, kogler og flotte dekorationer. På juleturen rundt i Nørreskoven finder vi naturmaterialer, vi kan bruge. Efter turen går vi ind i den gamle jagtstue på Nygård, som vi i dagens anledning har lavet om til et juleværksted, og her kan vi lave flotte dekorationer”, fortæller naturcenterleder Andreas Hermann i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller også, at der i Nørreskoven findes to skovnisser, der hedder Egon og Konrad. De bor i skoven, men ligger og sover sommersøvn det meste af året, inden de vågner op hen imod jul.

“På vores tur rundt i skoven holder vi øje med, om vi kan finde tegn på, at nisserne er stået op og har efterladt sig spor. Hvis vi finder dem, finder vi måske også deres magiske julesæk”, siger Andreas Hermann og tilføjer:

“Man har i Danmark kendt til nisser siden 1600-tallet, og de skulle efter sigende findes over hele landet. Nisserne er en slags beskyttende ånd for de steder, hvor de har slået sig ned, og hvis man passer godt på dem og er gode ved dem, hjælper de os mennesker med at passe på gårde, huse og vores skove”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningen Nygård byder igen i år på muligheden for at købe gløgg, kaffe og æbleskiver – men i Nordals Naturskoles lokaler, hvor der er en imponerende samling af udstoppede fugle og pattedyr, efter man har været på juletur og i juleværkstedet. Børn bydes på saft og pebernødder.

Arrangementet indledes på Nygård, Nørreskovvej 41, 6430 Nordborg

Salg af gløgg, æbleskiver mm. på Nordals Naturskole, Holmvej 33, 6430 Nordborg

Arrangementet er gratis, men lys, bånd mm. til en juledekoration koster 20 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Husk en pose til gran mm. og godt julehumør.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...