Tag med på juletur i Nørreskoven

25. november 2015 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Naturskolerne har sammen med Naturstyrelsen og Foreningen Nygård sammensat en rigtig hyggelig juletur. De imagesinviterer alle med på juletur til juleværksted, julehygge og nissejagt i skoven søndag den 6. december fra kl. 10.00 – 13.00.

”Julen er en fest og til en fest skal vi pynte op. Til en julefest pynter vi op med gran, mos og kogler og på denne juletur skal vi ud og finde lækkert gran, kogler og mos til vores dekorationer”, siger naturskoleleder Andreas Hermann som er guide på dagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller også, at der i Nørreskoven på Als findes to skovnisser Egon og Konrad og at man på turen rundt i skoven vil prøve, om de kan finde spor efter nisserne.

”Måske er skovnisserne vågnet efter deres sommersøvn og måske finder vi deres magiske julesæk”, siger naturskolelederen.

Mødestedet er ved det gamle skovfogedsted Nygård, Nørreskovvej 41, 6430 Nordborg.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...