Talent-Akademi klar til start

5. februar 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Talenterne har fået en unik mulighed i Sønderborg. Til august slår det nyetablerede Sønderborg Talentakademi dørene op. I første omgang for fire linjer, nemlig fodbold, håndbold, svømning og en almen fysisk linje. Akademiet giver mulighed for at kombinere uddannelse, talent og personlig udvikling, så det hele går hånd i hånd.

Hurtigt i gang

Mandag eftermiddag blev foreningen bag Sønderborg Talentakademi stiftet, og tirsdag var bestyrelsen klar til at åbne dørene for ansøgninger fra ambitiøse unge mennesker. Til mandagens stiftende generalforsamling var både foreninger og skoler mødt op, entusiasmen var tydelig – det her kan vi også i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Akademiet giver i første omgange ambitiøse unge mennesker indenfor de tre idrætsgrene mulighed for at specialisere sig yderligere. Andre idrætsdiscipliner kan tilmelde sig den almene fysiske linje, hvor den fysiske træning, tilpasset den enkelte idrætsdisciplin, er i højsædet. De studerende har mulighed for at gå såvel i 10. klasse på Sønderskov Skolen, som på byens ungdomsuddannelser (EUC Syd, BC Syd, Statsskolen og Alssundgymnasiet). Den ekstra træning gennemføres hovedsageligt om morgenen, og koordineres med studiet, således at såvel studiet kan passes optimalt, men også klubtræningen får optimale vilkår.

Artiklen fortsætter under annoncen

– STA (Sønderborg Talentakademi) vil sætte Sønderborg på landkortet som byen hvor talentet dyrkes, og muligheden for at gå hele vejen understøttes uden at gå på kompromis med uddannelsen. Vi vil lave hele mennesker, der uanset om DM titlen nås eller ej, vil se tilbage på deres ophold med stor glæde, siger nyvalgt bestyrelsesformand Hans Christian Jensen (Direktør SIB og Bestyrelsesformand SønderjyskE Herrehåndbold)

Glad IHS-forstander

Og den nyudnævnte næstformand Michael Willemar (forstander IHS) tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi er stolte af at IHS kan være med i dette initiativ. Vi kender alt til passion og glæde ved idræt i vores normale omgivelser, og er glade for at kunne være med til også at dyrke de ambitiøse talenter. Vi kan drømme om muligheden med på sigt at flytte STA ind på kasernen, men til at starte med er miljøet for akademiet med base på IHS optimal, vi glæder os til at byde STA’erne velkommen indenfor.

Fra både svømning, fodbold og håndbold er der ligeledes glæde at spore over dette initiativ, og over at flere af byens foreninger kan stå sammen om et sådan projekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

IHS skal være med til at udvikle talenter.

IHS skal være med til at udvikle talenter.

Alle byens ungdomsuddannelser er med i projektet, og hertil siger deres repræsentant i bestyrelsen Hans Lehmann fra EUC:

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi har utroligt velfungerende ungdomsuddannelser i Sønderborg, og når man i andre byer kan få sådanne projekter til at fungere, kan vi selvfølgelig også i Sønderborg. Vi glæder os til dette samarbejde, som både vil være til gavn for de unge mennesker, byen og os som uddannelsesinstitutioner.

Informationsmøder omkring STA afholdes på IHS (24/2 Håndbold – 25/2 Svømning – 27/2 Fodbold – 11/3 Almen fysisk linje og opsamling).

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...