En brand i en villa på Steen Steensen Blichers Vej i Sønderborg lørdag den 29. november vurderes efter en brandundersøgelse i går ikke at være resultat af en strafbar handling.
“Undersøgelsen peger på en mulig elbrand, og der gennemføres nu en opfølgende teknisk undersøgelse med fokus på elektricitet”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Branden brød lørdag aften omkring klokken 22:30 ud med kraftig ild i taget på en villa på Steen Steensen Blichers Vej i Digterkvarteret i Sønderborg, hvor beboerne efterfølgende blev genhuset.



















