Tidligere superligatræner skal træne fodboldtalenter på Idrætshøjskolen i Sønderborg

Arkivfoto

Arkivfoto

6. januar 2017 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Poul Hansen, tidligere superliga træner i såvel Lyngby, AGF og OB og nuværende fodbold kommentator på TV3 SPORT, har sagt ja til at træne såvel Sønderborg Talentakademi fodboldspillere samt fodbolddrenge og piger på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Det oplyser forstander Michael Willemar fra Idrætshøjskolen i Sønderborg i en pressemeddelelse.

Samtidig oplyser Michael Willemar, at Idrætshøjskolen har lavet en tre årig aftale med Sønderborg Talentakademi, hvilket betyder at Idrætshøjskolen de kommende tre år vil forestå driften af Sønderborg Talentakademi og herunder sikre at træningen varetages af meget kompetente ressourcer.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Poul er meget dygtig og har en stor erfaring. Han bliver en kæmpe gevinst for Sønderborg Talentakademi og Idrætshøjskolen i Sønderborg. Udover sine fodboldmæssige færdigheder og store viden, er han samtidig en meget empatisk og engageret person, der brænder for at bringe talentet frem og skabe en positiv stemning hos den enkelte og holdet”, fortæller Michael Willemar der glæder sig til det tætte samarbejde mellem Sønderborg Talentakademi og Idrætshøjskolen.

Poul Hansen ser også frem til samarbejde: ”Det bliver spændende, at medvirke til at udvikle fodboldtalenterne på Sønderborg Talentakademi og jeg er sikker på, at jeg vil kunne give de unge talenter og eleverne på Idrætshøjskolen fodboldglæde og lægge nye lag på deres fodboldspil”, siger Poul Hansen.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...