Tilflyttere benytter i stor stil tilbud og aktiviteter

13. februar 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I løbet af det seneste år har Sønderborg Kommunes Tilflytterservice lanceret flere tiltag, som skal sikre, at tilflyttere bliver taget godt imod og fastholdes i området. Erfaringerne danner nu baggrund for en evaluering og opdatering af bosætningsstrategien.

En velkomstpakke med en bred introduktion til området, en partnerjob-ordning for medfølgende ægtefæller og en CaféNy med information målrettet tilflytternes behov – det er kun nogle af de aktiviteter, som er sat i gang.

Og interessen fra de nye borgere er stor., skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilflytternetværkets facebook-side runder snart medlem nr. 1000, hvor tilflytterne har mulighed for at kontakte hinanden og dele events og nyheder. Med Velkomstvært-ordningen, hvor lokale frivillige matches med tilflyttere for at netværke og dele oplevelser, er mere end 12 par allerede matchet, siden ordningen blev lanceret i januar.

I 2015 havde kommunen for første gang i otte år et lille plus i nettotilflytningen, som er differencen mellem til- og fraflytning. De seneste tre år har man formået at holde fast i den gode udvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2017 har næsten 200 tilflyttere henvendt sig direkte til kommunens bosætningskoordinator med behov for assistance til bolig, netværk og øvrige praktiske spørgsmål.

”Ved at inddrage både lokale virksomheder, foreninger og borgerne selv, har vi sendt et stærkt signal om, at vi vil sætte Sønderborg kommune på landkortet. Gennem Tilflytterservice har vi nu et modtagerapparat til tilflyttere, og det vil vi fortsætte med i fremtiden”, siger borgmester Erik Lauritzen.

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...