Tilflytterservice popper op ved Hotel Alsik

27. august 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Forleden stod to medarbejdere fra Tilflytterservice på Rådhustorvet og tanken var, at de ville have en snak med turister og andre udenbys mennesker og høre dem, om de ikke kunne finde på at flytte til Sønderborg.

“Vi fik en hyggelig snak med en egypter, som netop er flyttet til Sønderborg for at studere og så fik vi talt med en tysk familie, hvor moderen, som er en ældre kvinde, gerne vil flytte til Danmark”, siger Ragini Kastberg til SønderborgNYT.

Tilflytterservice-pop-up’en er også en synliggørelse af Oplev Sønderborg-dagen den 5. september, et tiltrækningsevent for potentielle tilflyttere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdag eftermiddag stiller Tilflytterservice op fra klokken 14:30 og en time frem ved Hotel Alsik.

Sønderborg Kommunes befolkningstal er pr. 1. januar på 74.220 personer mod 74.561 personer i 2019. Det er en befolkningsnedgang på 341 borgere i perioden, hvilket er en næsten fire gange større nedgang end i 2018 og samtidig den største nedgang siden 2014.

Med den nye prognose forventer forvaltningen, at befolkningstilbagegangen vil fortsætte frem imod 2033, hvor befolkningstallet i kommunen forventes at være 72.433. I sidste ende betyder det, at færre skal forsørge flere.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...