Tilløb til live-streaming fra byrådsmøderne

4. oktober 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Venstre havde fremsendt et punkt til onsdagens byrådsmøde, der handler om live-streaming fra byrådsmøderne.

“Vi mener, at det vil gavne den demkratiske proces, at borgerne kan sidde hjemme ved skærmen og følge med. Vi tror også, det vil give nogle bedre debatter”, siger Venstres Peter Hansen.

“Og Venstre ser gerne, det er lokale, der får opgaven og her tænker jeg på SLTV og SønderborgNYT”, siger han.

Men det mener borgmesteren strider imod udbudsreglerne, så han havde også et forslag til live-streaming, som går ud på, at forvaltningen får formuleret et udbud og beregnet en pris, så det bliver klar til det beslutning i det nye byråd.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg synes godt, vi kan skrive ind, at vi især vil lægge vægt på, at opgaven lander i en lokal virksomhed”, siger Peter Hansen og med den tilføjelse, så sender byrådet opgaven til forvaltningen.