Time2Fly – nyt koncept på weekendrejser fra Alsie Express

19. juni 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det tager 35 minutter at flyve mellem Sønderborg og København.

Nu udvider Alsie Express radius til et par timer, og det betyder at man med udgangspunkt i Sønderborg Lufthavn kan nå endnu flere destinationer. Sidst på året kan man derfor komme på miniferie til enten Jersey, Liverpool eller Prag, skriver Alsie Express.

I forbindelse med at flyselskabet Alsie Express fylder 6 år denne uge, introduceres det nye koncept Time2Fly. Med Time2fly kan man løbende komme på forlængede weekendture til spændende destinationer, der alle har det tilfælles, at de kan nås inden for omkring to timers flyvetur direkte fra Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

”På vores fødselsdag i mandags, tilbød vi en tur til Paris. Den var udsolgt i løbet af ganske få timer. Interessen for at flyve ud af Sønderborg Lufthavn er meget stor, derfor vil vi nu fremadrettet tilbyde endnu flere af denne slags svipture”, siger direktør Lone M. Koch.

De første Time2Fly ture er allerede planlagt:

“Jersey er første tur med afgang torsdag 3. oktober og hjemkomst søndag 6. oktober. Jersey byder på enestående natur, udsøgt cuisine og masser af historie”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anden destination er Liverpool, der sikkert vil tiltrække både fodbold- og Beatles-fans. Turen er planlagt til fredag den 8. november og hjemkomst den 11. og det passer med Liverpools hjemmekamp mod Manchester City.

Torsdag d. 5. – søndag d. 8. december er årets sidste Time2Fly tur.

Den lover at få passagerene i julehumør med en tur til Prag, hvor der er rig mulighed for at komme på julemarked og gave-shopping.

Fakta:

Billetter kan bookes fra i dag på alsieexpress.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er plads til 64 gæster på hver tur

Priserne starter fra 1198,- t/r ved Prag, 1398,- t/r ved hhv. Jersey og Liverpool

Flyvetiderne er hhv. Jersey: 2:40, Liverpool: 2:15 og Prag 1:45