Når FOF-Sønderborg efter sommerferien tager fat på en ny aftenskolesæson, er det således med den nyansatte leder, Tina Bojsen, ved roret. Skolen er i en rivende udvikling på en lang række områder. Man har blandt andet fokus på udviklingen af den traditionelle aftenskole med kurser og foredrag samt seniorhøjskolen i Gråsten. Der bliver således nok at tage fat på for den ny skoleleder, som sammen med bestyrelsen og medarbejderne i FOF vil føre udviklingen videre, skriver FOFs bestyrelse til SønderborgNYT. Tina Bojsen er i tidernes morgen uddannet ved Retten i Gråsten og har senere gennemført en akademisk lederuddannelse. Hun har været beskæftiget i en arbejdsløshedskasse, hvor hun de seneste 10 år har været leder.
Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer
To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]














