Tirsdag – i dag – spiller Broager UI pokalkamp mod FC Fredericia

Pressefoto
Pressefoto
2. august 2022 Sport Skrevet af: Redaktion

Tirsdag klokken 18 spilles 1. runde af pokalturneringen i fodbold og Broager UI er det eneste hold i kommunen, der fortsat er med i turneringen.

Her møder Broager UI, der til dagligt spiller i serie 1, det professionelle fodboldhold fra FC Fredericia, der til daglig spiller i 1. division.

Da det ikke er hver dag et seriehold for lov til at spille imod et professionelt hold, så har det fået byen og ikke mindst de mange frivillige i klubben på den anden ende, så vi kan afvikle en kamp i flotte rammer. Vi forventer 400-500 tilskuer til kampen, men det afhænger naturligvis af vejret. Men alle i og omkring klubben håber på at så mange som mulig vil finde vej til Broager Idrætscenter og kendt som SUS-Park, skriver Broager UI.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med kampen har cheftræner Rene Østerlid udtalt følgende:

”FC Fredericia er en ønskemodstander for et lille hold som BUI, fordi FC Fredericia er et professionelt hold, der har spillet i toppen af NordicBet Ligaen i flere år. BUI har aldrig tidligere været så langt i pokalturneringen som i år. Jeg glæder mig til kampen og til at tage imod FC Fredericia på vores hjemmebane”, siger træner René Østerlid.

Det bliver en spændende dag for BUI og ikke mindst for de spillere, der er udtaget til kampen. Det er en god chance for spillerne til at vise sig frem og prøve kræfter med et professionelt hold.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg har fulgt FC Fredericia i ligaen og også været oppe og se en af deres træningskampe, hvor de spillede mod Vendsyssel. FC Fredericias spillestil minder om den stil BUI spiller, nemlig 4-3-3. Kampen bliver en stor opgave for os, og den største udfordring bliver at følge med i tempo og fysik, så vi skal flytte bolden hurtigt. Men vi håber på, at vi kan give Fredericia kamp til stregen – intet er jo umuligt, og vi kæmper til sidste fløjt. Vi spiller altid for at vinde”, siger træneren.