Tøjbutikken Nebeling er nu en Zero-butik

25. maj 2016 Erhverv

Peter Nebeling, Guderup fik sig en stor og glædelig overraskelse, da han så sin elregning. Han havde nemlig skiftet fra halogenpærer, til LED pærer og derved skået hele 81 procent af elregningen, skriver ProjectZero i en pressemeddelelse.

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 52)

Tøjbutikken Nebeling i Guderup på Als, har fået skiftet al belysning i butikken fra halogen til LED. Det har gjort, at butikkens elforbrug er reduceret så meget, at det allerede kunne ses på den første elregning efter udskiftningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere lød Nebelings elregning på ca. 11.000 kWh årligt. Ved skift til LED har Peter Nebeling reduceret elregningen med næsten 9.000 kWh. En så drastisk reduktion af elregningen har udløst en certificering af Nebeling som ZERObutik.

“Jeg skulle have skiftet til LED for længe siden. Allerede efter første opgørelse kunne faldet i elforbruget ses markant. Jeg valgte at skrifte til LED pærer, fordi min elektriker fortalte mig, at man kunne spare mange penge i det lange løb”, siger Peter Nebeling.Nebeling_ZERObutik_II

Nebeling i Guderup har ca. 100 spots i loftet, der blev skiftet fra 35W halogen til 6W LED. Den lokale elektriker, El-Hjørnet i Centrum hjalp Peter Nebeling med at finde den bedste løsning til belysning i butikken. Og løsningen var blot at skifte pærene, da de gamle lamper kunne genanvendes. El-Hjørnet i Centrum fortæller: Mange butikker kan med fordel kigge i retning mod LED belysning, da investeringen som regel er betalt hjem på 1-2 år.

Nu som ZERObutik

Den flotte indsats med reduktion af elforbruget har udløst en certificering og ny titel til Nebeling som ZERObutik. Guderup har nu to butikker med ZERObutik klistermærket i vinduet, Røde Kors og Nebeling går derved foran med en energirigtig indsats.

LED frem for halogen

Ved udskiftning fra halogenpærer til LED-belysning, slipper man for at skulle skifte sine pærer så ofte. Og da LED-belysning bruger langt mere mindre energi end halogenbelysning, er CO2-reduktionen allerede en realitet.

Belysningen af de mange varer i tøjbutikken er blevet bedre, og indeklimaet er langt mere behageligt, fordi LED-pæren ikke producerer den samme varme som halogenpæren.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk