Tomme vaccineampuller knuses så de ikke bliver stjålet

16. marts 2021 REGIONALT Skrevet af: Redaktion

I forbindelse med de mange midlertidige vaccinecentre der er dukket op i hele landet, opstår der også udfordringer. En af disse udfordringer, har nu fået Lægemiddelstyrelsen til at udsende en række retningslinjer.

De handler om de tomme vaccineampuller, der potentielt kan være eftertragtede på det sorte marked.

Frygten går på at ampullerne bliver stjålet, og fyldt med saltvand eller lignende for herefter at blive solgt som værende ægte vacciner. Et konkret tilfælde i Polen er under efterforskning. Det er den trussel, der nu gør, at vaccinecentrene skal bortskaffe ampullerne på sikker vis, så de ikke efterlades i skraldespande, containere med videre, hvor uvedkommende kunne få adgang, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Afhængig af vaccinetype er der typisk 6-10 doser vaccine i en ampul og i øjeblikket vaccineres over 10.000 danskere om dagen, hvilket helt naturligt giver en stor mængde glasampuller, der skal destrueres på forsvarlig vis.

For at løse udfordringen har Region Syddanmark samarbejdet med virksomheden Mil-tek, der beskæftiger sig med komprimering og optimering af affaldsløsninger.

I produktsortimentet hos Mil-tek,var der i forvejen en glasknuser, der især bruges i restaurationsbranchen. Den glasknuser er, med få modifikationer, blevet tilpasset den meget specielle opgave, som destruktion af de små ampuller udgør og bliver nu brugt dagligt i Syddanmark, hvor vaccinationscentre er i drift og kører planmæssigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en vigtig brik i dagligdagen for sundhedspersonalet, at den ekstra opgave med destruering af ampullerne foregår nemt og gnidningsfrit.

Vaccinecentrerne er i de fleste tilfælde midlertidige etableret og har derfor brug for deres egne effektive løsninger.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...