37-årige Torbjørn Pedersen fra Dybbøl er i gang med sit livs projekt.
For godt to år og fire måneder tog han af sted på en jordomrejse. Han vil opleve alle verdens lande. Eneste regel er, at han ikke må flyve, oplyser DR Syd.
Lige nu opholder han sig i land nummer 101 – Republikken Congo i Afrika.
Undervejs har han været igennem en del af verdens brændpunkter. Og det har ikke været uden problemer.
– Det har været meget vanskeligt at komme rundt i Centralafrika. Hvis man er på ferie med fly, så er det et strandparadis. Men når man skal krydse grænsen på landjorden, følger der korruption og politi med. Det har været benhårdt, fortæller han.
Torbjørns rejse
Torbjørn C. Pedersen har følgende regler for sin jordomrejse:
Han må ikke flyve.
Et besøg i et land skal vare mindst 24 timer.
Han må ikke vende hjem til Danmark, før han har besøgt alle lande.