Torsdag aften vil det vrimle med kampklare betjente i Sønderborg

19. april 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet i Sønderborg vil torsdag aften fra kl. 18 til 2 i nat øve sig i, hvordan der skal reageres i forhold til for eksempel bevæbnede gerningsmænd.

I tidsrummet vil man kunne opleve meget realistiske scener ved Alsion og midt i Sønderborg.

Der bliver kørt med udrykning og skudt med løs ammunition.

Men det hele er altså bare en øvelse, oplyser Politiet.

De køretøjer, der deltager i øvelsen, er forsynet med øvelsesskilte.

Det vil være en god ide at fortælle børn, ældre og andre som kunne blive unødigt bekymrede om øvelsen på forhånd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Øvelsen gentages den 26. april i samme tidsrum.