Torve-Hallen inviterer til Kulnarisk Vandredag i Sønderborg

7. september 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Efter at have gennemført Kulnarisk Vandredag, med meget stor succes, hele syv gange i Kelstrup Plantage er det nu Sønderborg, der får gavn af dette fantastiske arrangement, skriver Torve-Hallen i en pressemeddelelse.

Som bekendt er Torve-Hallens vært stoppet som forpagter i Holdbi Kro i september 2018.

“Vi har haft besøg af mange af vores stamgæster fra Holdbi, som har spurgt ind til, hvornår vi igen arrangerer Kulinarisk Vandredag”, siger Paul Loichtl.

“Og søndag den 4 oktober inviterer vi – sammen med vores partnere – til en afslappet Kulinarisk Vandretur langs vandet ud til Kær Vestermark og tilbage til Torve-Hallen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Undervejs møder I lokale producenter og forhandlere, som vil forkæle dig/jer med smagsprøver på deres produkter”, siger Paul Loichtl.

Afslutningen på den kulinariske vandring er Torve-Hallen, hvor der diskes op med lidt godt at spise og hvor man i ro og fred kan nyde indtrykkene fra turen. Der vil være mulighed for at købe de smagte produkter af repræsentanter fra de deltagende producenter.

Det er oplagt til et firma arrangement eller en hyggetur med familie og venner.

Starttidspunkter er hver halve time mellem kl. 9.30 og 13. Turen vil vare cirka timer med pauser undervejs, hvor der er mulighed for at indtage lidt godt til ganen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deltagelse er kun gyldig efter modtagelse af betaling. Arrangementet finder sted uanset vejret – ingen mulighed for at få tilbagebetalt penge for manglende udeblivelse.

Tilmelding på mail til [email protected] .

For mere information om arrangementet kan Paul Loichtl  kontaktes på tlf. 5120 1482 og man kan også  læse mere på hjemmesiden.