Touren lokker flere i cykelsadlen – du kan springe med for små 8000 kroner

1. juli 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag ruller første etape på den største cykelbegivenhed af dem alle hen over tv-skærmene i hele verden – og når seerne sidder og kigger på Tour-heltene, når de kæmper sig op ad et bjerg med 14 kilometer i timen eller  – endnu bedre – kører nedad med over 100 i timen, så kan det friste at prøve at køre racercykel.

Cyklemotion er en hastigt voksende motionsform og springer du på jernhesten nu, så når du at blive klar til Alssundløbet i august.

Du kan sagtens gå ud til Fri Bikeshop og bede personalet gøre en Trek EMONDA SL 8 RED racercykel klar til dig – og så give 30.099 kroner for den. Hertil kommer så pedaler og alt andet nødvendigt udstyr.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi anbefaler, at begyndere ikke bruger så mange penge, inden de har fundet ud af, om det er noget for dem at køre racercykel”, siger Kent Nissen til SønderborgNYT. Han er ejeren af Fri BikeShop i Sønderborg.

“Vi anbefaler en Scott-cykel til knap 5800 og hertil kommer en tøjpakke til 1499 kroner. Pakken består af sko, jakke og cykeltrøje”, siger Kent Nissen.

En cykelhjelm er vigtig og den koster 499 kroner.

Inden man springer på cyklen og drøner op ad Dybbøl Banke, så skal der også lige findes en sadeltaske og en cykelpume. I tasken skal der ligge et multiværktøj, dækjern og en slange eller to. Det koster 299 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg vil da lige nævne, at hele herligheden, der koster 8. 096 kroner  kan købes på rentefri konto, hvor man betaler 400 kroner om måneden”, siger Kent Nissen.

Inden du kører fra Fri BikeShop, så kan det give rigtigt meget mening, at du får en Body Scanning i butikken – og får indstillet cyklen, så den passer præcis til dig.

Se cykler HER på fribikeshop.dk

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...