Trafikskole i Universe for både børn og voksne

14. september 2017 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Universe Science park slår dørene op den 23. og 24. september til en weekend med sikker trafik for både små og store.

Trafiksikkerhed er rigtig vigtig i den mørke tid og med denne weekend vil Universe gerne sætte fokus på, at give børn større forståelse for trafikregler, højresvingsulykker og på hvordan man forholder sig til store køretøjer i trafikken. Underviserne til de små trafikanter er kvalificerede trafikundervisere med pædagogiske erfaring fra Børnenes Trafikskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

En sjov og anderledes udfordring til de voksne gæster i weekenden, bliver en teoriprøve anno 2017. Tre gange dagligt kan man tage en teoriprøve med mulighed for bagefter at stille spørgsmål og blive klogere.

“Har man som voksen lyst til at udfordre og teste sig selv ved at tage en teoriprøve sammen med en uddannet kørelærer, så er det muligt i denne weekend. Vi præmierer naturligvis den person med færrest fejl i teoriprøven”, siger Kirsten Veje, Event manager i Universe, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Universe kan i samarbejde med Tesla tilbyde en unik køreoplevelse, hvor bilisten kan mærke de fantastiske køreegenskaber på en Model S eller en Model X. Det revolutionerende autopilotsystem kan testes på en ca. 25 min. lang køretur i området omkring parken.

Denne weekend vil også byde på Bitten Clausens bil fra 1935, Forenede danske Elbilister, konkurrencer, Bamse Betjent, Benny Brandmand, Førstehjælp og lærerige aktiviteter i oppustelig ambulance, brandbil og politibil er også en del af oplevelserne for børnene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Program begge dage:

Børnenes Trafikskole:

KL.10.00-12.00 Fri leg i bilerne og banen

KL.12.00-14.00 3 stationer, 20 min ved hver. MAX 45 børn pr. gang

KL.14.00-14.40 Mød Benny Brandmand og Bamse Betjent

KL.14.40- 17.00 fri leg i bilerne og på banen

Miniracer. Byg en Zoobbil og kør på tid. Vinder kåres hver time.

Bitten Clausens veteranbil, Chrysler årgang 1935

Tesla prøvekørsel. Tilmelding skal ske på Universe hjemmeside

Kan du bestå en teoriprøve? Kl. 11.00, 13.30 og 15.00

Artiklen fortsætter under annoncen

Kun lørdag:

Danske elbilister KL.11.00-15.00

 

 

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...