Tre fra bilulykken på Nordals er i livsfare

7. februar 2015 112

Fem personer, herunder et toårigt barn, kom til skade ved soloulykke ved Guderup på Als.

Ulykken skete omkring klokken 13 på Nordborgvej ved Egen på Als.

Foto: Per Franson.

Foto: Per Franson.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en familie bestående af fem voksne og et toårigt barn. Tre af de voksne er i kritisk tilstand”, siger Jan Stokholm.

Det drejer sig om den 44-årige fører af bilen, en anden mand, der ligeledes er 44, samt en kvinde på 52.

“De to mænd befinder sig på sygehuset i Aabenraa, mens kvinden er i Odense”, siger vagtchefen.

Også det to-årige barn og barnets 29-årige mor er kommet til skade, men de er ifølge Jan Stokholm begge uden for livsfare.

Den sidste passager kom næsten ikke noget til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hosteanfald årsag til ulykken

Foto: Per Franson.

Foto: Per Franson.

Sammen med fem familiemedlemmer var den 44-årige mand på vej til familiefest, da han begyndte at hoste så kraftigt, at han mistede herredømmet over bilen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er tale om et solouheld, hvor bilen kører gennem et autoværn og ud over en to meter høj skrænt. Her rammer de et murstenshus og lander med taget nedad ovenpå en trappeskakt”, siger vagtchef Jan Stokholm fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. september 2023 112, Sønderborg

Mindre brand i en kompostbunke

24. september 2023 112

Søndag – kort efter middag – kørte Ullerup Frivillige Brandværn til en mindre brand på Gl. Landevej i Vester Sottrup. “Her var der en, som havde smidt noget aske fra pillefyret ud i kompostbunken og så gik der ild i den”, siger indsatsleder Henrik Jacobsen fra Beredskab Sønderborg til SønderborgNYT. “Det er meget vigtigt, at […]

Læs mere...