Tre mænd dømt for vold

16. april 2021 112 Skrevet af: Redaktion
En 44-årig mand, bosnisk statsborger med bopæl i Sønderborg, blev fredag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt tre års fængsel samt udvisning for bestandig for vold og trusler mod polititjenestemænd samt ulovlig besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

Hændelsen fandt sted midt i august 2020, hvor betjente fra Syd- og Sønderjyllands Politi var i gang med at anholde den 44-årige. Her tog den nu dømte en pistol fra en betjents skæfte og rettede våbnet mod betjentens hoved, skriver Poliotiet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Betjentens kollega måtte derfor afgive varselsskud for at få personen til at lægge våbnet.

Den 44-årige blev også dømt for vold og trusler mod betjentene i forbindelse med hændelsen og han har under sagen nægtet sig skyldig og tog betænkningstid i forhold til anke.

Yderligere to personer, begge med bopæl i Sønderborg, blev dømt i sagen ved dagens retsmøde.

En 36-årig mand blev idømt et års fængsel for vold mod politiet. Han slog blandt andet en betjent med en metalkrykke, så vedkommende fik en fem centimeter lang flænge i hovedet samt hjernerystelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og en 73-årig mand fik en bøde på 1.200 kroner for at have forsøgt at forhindre anholdelsen af den 36- og 44-årige.

Begge har under sagen nægtet sig skyldige.

Den 36-årige tog betænkningstid i forhold til anke, mens den 73-årige modtog dommen.
19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...