Søndag bliver tre personer stillet foran en dommer ved Retten i Sønderborg.
De tre er mistænkt for natten til lørdag at stå bag et røveri i Alsgade.
En 28-årig mand fik nogle slag og de tre personer tog hans rygsæk fra ham, fortæller politiet på Twitter.
Videoovervågning på stedet gav politiet en god formodning om, hvem de skulle lede efter – og nu er alle anholdt.
De anholdte er en dreng på 17 år, en mand på 18 og en 20-årig.



















